Lejeboliger i Ørestad

Et hjem til dig, der vil være en del af fællesskabet

Kom hjem til

Nordisk enkelthed og helt perfekte rammer

156 lejeboliger på 59-95 m2 med 2-4 værelser midt i Ørestad og lige på kanten af Fælledens natur.

Overalt er her faciliteter og plads til et fællesskab, hvor I virkelig vil hinanden. Med indbydende fælleslokaler indrettet med genbrug og upcycling. Et gårdrum med orangeri, lege- og aktivitetsområde, frugttræer, buske og høje bede. Og her er også cykelværksted og fællesvaskeri.

Du kan vælge mellem flere forskellige lejlighedstyper med forskellige arealer, antal værelser og planløsninger. Det betyder, at du får præcis det hjem, der passer til dig. Til den lille familie, der vil have et børneværelse. Til parret, der skal bruge 2, 3 eller 4 værelser. Til jer, der vil dele en lejlighed, og til dig, der vil bo alene, downsize hverdagen lidt og nyde godt af fællesområdernes mange ekstra kvadratmeter.

3d-visualisering-dimension-design-cf-moellers-have-int-003-type8b-koekken-stue-1024x683

Lyse leverum

Køkken og uderum med plads nok

Det perfekte køkken skal kunne mange ting.

Der skal være plads til hverdagen og til besøg. Til nem aftensmad med børnene og flerretters serveringer for gæster. Og det skal være et rart rum at være sammen i – uanset om du kokkererer ved køkkenbordet, spiser eller laver lektier ved spisebordet.

Sådan et køkken får du her.

Skabt med nordisk inspireret minimalisme og rene linjer, lyse egetræsgulve og et hvidt, solidt Invita-køkken. Hårde hvidevarer fra Siemens, god plads til spisebord og med direkte forbindelse til enten din altan, terrasse eller stue, så rummet åbnes op.

Plads til

Fællesskab og oplevelser

”Et sted skabt til fællesskab”, lyder visionen bag C.F. Møllers Have. Derfor er der både inde og ude skabt plads til at samle små flokke og store grupper.

I C. F. Møllers Have får du et gårdrum med orangeri, legeområde og aktivitetszone. En hyggelig byhave under træerne. Her kan du træne, børnene kan lege, og du kan dyrke jorden sammen med de andre. Du kan finde en bænk i fred og ro, eller I kan sætte jer med kaffen og nyde solen, stemningen og livet sammen.

Indenfor er der også plads til fællesskab. For her er cykelværksted og fællesvaskeri samt et stort fælleslokale med rum til alt fra fællesspisning til foreningsliv.

I C.F. Møllers Have får du bl.a.:

  • Aflåst cykelkælder, hvor du kan cykle direkte ind fra gaden med nøglebrik
  • Offentlig p-kælder med 125 p-pladser lige under bygningen
  • Cykelværksted med værktøj, reol og ophæng til cyklen
  • Fællesvaskeri og fælleslokale
  • Aflåst depotrum i kælderen til hver lejlighed
  • Grønt, stemningsfuldt gårdrum med orangeri, lege- og aktivitetsområde

“Et sted skabt med blødstrøgne Egernsund teglsten og ornamenteret murværk. Med felter og linjer, nuanceskift, vertikale mursten og indfældede vinduesfelter, der skaber et organisk og dynamisk udtryk.”

Materialer

Materialer du lægger mærke til

C.F. Møllers Have er skabt med materialer og løsninger, du lægger mærke til. I gårdrummet er belægningens mosaik f.eks. af genbrugstegl, imens træskurene udenfor, altangangenes beklædning og fælleslokalernes gulve alle er lavet af enten genbrugstræ eller overskudstræ fra A:gain.

Som et helt naturligt valg er der også solceller på taget og et effektivt fællesvaskeri, hvor du sparer på ressourcerne og gør en lille, vigtig forskel, hver eneste gang du vasker tøj. Inde i lejligheden er der ventilation med varmegenvinding, så du får mest muligt ud af varme og et sundere indeklima.

Og så er hele ejendommen DGNB Guld-certificeret. Det betyder, at der tages særlige hensyn til miljø, omgivelser og økonomi i både byggefasen og driften af byggeriet.

Kontakt & information

Har du spørgsmål, eller vil du leje en bolig, er du meget velkommen til at kontakte os eller udfylde formularen, så kontakter vi dig.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev i formularen, hvis du vil følge med i projektet og høre om åbent hus, som finder sted hver onsdag fra 16.00-17.00 og hver søndag kl. 15.00-16.00.

Kontaktform – Vil du vide mere
0

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår.

Denne browser understøttes ikke længere

Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.

Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:

Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.