Hvor byen begynder, og naturen tager over
Lejebolig i Ørestad på grænsen af byen og naturen
Grænseløs natur på kanten af byen
Midt i Ørestad – der, hvor grænsen mellem byen og den spirende natur smelter sammen – ligger C.F. Møllers Have. 156 lejeboliger på 59-95 m2 og 2-4 værelser.
De fleste lejligheder er udlejet, men vi får løbende ledige lejemål. Du kan se de ledige lejligheder under ”Se ledige boliger”. Du kan også skrive direkte til EDC på 118@edc.dk og høre om dine muligheder.
Her kan du bo mellem urbane kvarterer og grønne parker, mellem rislende kanaler og livlige gader. I et hjem med både orangeri, fælles have og gårdrum, fælleslokaler og cykelværksted.
C.F. Møllers Have er nemlig til dig, der vil have både by og natur.
Til dig, der tager børnene med på Ørestads legepladser og videre på eventyr. Dig, der både vil gå i skoven, gå i butikker og gå til koncert – og gå hen til metroen, der kører til Indre By på 9 minutter og videre til Vesterbro og Nørrebro.
Helt tæt på både indkøb, butikker, daginstitutioner og skoler.
Lejeboliger
Rammer og rum, hvor du føler dig hjemme
Forestil dig et hjem med enkle linjer. Med lyse rum, køkkenalrum og privat altan eller terrasse.
Her har alle lejlighederne råhvide vægge, lyse egetræsgulve og et stilrent Invita køkken. Der er offentlig p-kælder under ejendommen, aflåst cykelparkering og depotrum i kælderen.
Lejlighedstyperne har forskellige arealer og planløsninger, så du får præcis dét hjem, der passer til dig – uanset om du leder efter børneværelse, delebolig eller plads nok til to.
Kontakt & information
Har du spørgsmål, eller vil du leje en bolig, er du meget velkommen til at kontakte EDC.
EDC Projekt Poul Erik Bech+45 33 30 78 00 118@edc.dk
materialer
Elementer af genbrug
På udvalgte steder møder du materialer og valg, der skiller sig ud. I gårdrummet er belægningen f.eks. af genbrugstegl, imens træskure, altangangenes beklædning og fælleslokalernes gulve er lavet af genbrugstræ eller overskudstræ fra A:gain.
Derudover har bygningen solceller og en DGNB Guld-certificering, som betyder, at der er taget særlige hensyn til miljø, omgivelser og økonomi i både byggefasen og driften.
“Fællesrum, fælleslokaler og fællesskab. Nyd stemningen i orangeriet. Og slip børnene fri i legeområdet.”
0
Lejligheder på 59-95 m2
0
Meter til Bella Center Metro
0
Min. til Rådhuspladsen
6 metrostationer, 4 søer og en hel bydel
I C.F. Møllers Have bor du midt i Ørestad, en af Københavns nyeste og grønneste bydele med rige muligheder for oplevelser med kultur og sport.
Her er du tæt på DR’s Koncerthus, Fields og Royal Arena. Tæt på butikker, cafeer, parker og institutioner til de små – og tæt på Ørestads helt særlige oplevelser.
Få minutter væk venter en vild verden af indendørssport i multihallen, streethallen, skøjtehallen og fitnesscenteret.
For dig, der vil være aktiv udendørs, er der en ny streetpark og Aktivitetstaget Bella, mens Ørestad Idrætspark er ved at blive udbygget med fodboldbaner. Ørestad IF tilbyder idræt som gymnastik, dans, kampsport og boldspil på en række lokationer fordelt over hele Ørestad for både børn og voksne.
Ørestad er tæt på både Vesterbro og Nørrebro – og du kan cykle til havnens badevand på 11 minutter.
hAVER
Tæt på vidtstrakt og varieret natur
Som et af de få steder i København får du her det perfekte modspil til storbyen. Nemlig naturen.
I gårdhavens nære uderum kan du hurtigt træde ud i orangeriet, få jord mellem hænderne eller nyde legeområdets frirum med børnene.
Lige overfor ligger Byparken – Ørestads populære park med legepladser, boldbaner, vilde områder, sol, læ og frugthave.
I C.F. Møllers Have bor du også lige på grænsen af Amager Fælled, Kalvebod Fælled og Naturpark Amager. Her, hvor de tre naturområder mødes, venter mere end 2.000 hektar oplevelsespakket natur.