Forbehold

1. Visualiseringer og viste materialer

I præsentations- og udlejningsmaterialet er der brugt renderinger (computergenerede grafiske 3D-visualiseringer) af byrum, facader og interiør. Renderinger af byrum tjener alene som stemningsskabende.

Visualiseringerne og renderingerne kan afvige væsentligt fra de kommende faktiske forhold. Ejendommens ydre, herunder men ikke begrænset til tag og facader, kan være vist med mindre afvigelser i forhold til faktisk udførelse, der dog ikke ud fra en samlet betragtning forringer ejendommens kvalitet. Interiør kan være vist med genstande, indretninger og udstyr, der ikke er standard, ligesom faktisk udførelse i mindre grad kan afvige i forhold til præsentations- og udlejningsmaterialets udvisende.

Materialer og produkter, der i teknisk beskrivelse er angivet med ”som” kan uden varsel – typisk som følge af at materialet eller produktet udgår hos leverandøren – ombyttes med et andet materiale eller produkt, der som minimum har samme egenskaber og kvalitet som det anførte materiale eller produkt.

Ingen af lejeboligerne udlejes møbleret.

2. Plantegninger for lejligheder

Bemærk, at de i plantegningen anførte mål fra væg til væg ikke tager højde for indsat inventar såsom skabe, køkkenelementer, indvendige trapper mv. Alle mål og arealer er afrundede og foreløbige. Bemærk, at teknikskakte, trappekerner, garderobeskabe etc. kan få en anden placering eller et større omfang end det på plantegningen viste. Der kan forekomme ændring i vinduesopdelingen. Der tages forbehold for mindre ændringer i byggeriet samt konsekvenserne af den endelige kontrolopmåling af boligens areal udført af bestikket landinspektør. Der tages forbehold for spejlvendte typer på plantegningerne. Der henvises i øvrigt til lejeaftalens bestemmelser.

3. Reservationen er uforpligtende for begge parter

Når du reserverer en lejebolig i C.F Møllers Have og vi har bekræftet din reservation, så har du førsteret til at leje boligen.

En reservation er uforpligtende for både dig som potentiel lejer og for Skanska som udlejer, indtil der foreligger en underskrevet og godkendt lejekontrakt. Det forudsætter bl.a. at du ikke er registreret i RKI eller på anden vis ikke kan godkendes som lejer. Er det tilfældet, bortfalder din reservation derfor. Tidsfrister og yderligere vilkår omkring en reservation fastsættes til enhver tid af EDC Projekt Poul Erik Bech i samråd med Udlejer. 

Denne browser understøttes ikke længere

Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.

Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:

Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.